Disse vilkår og betingelser for One Global Voice Community indgås mellem Nu Skin International, Inc., et selskab registreret i Delaware (sammen med alle dets tilknyttede selskaber under ét benævnt »Nu Skin«), og dig (»Deltageren« eller »du«).
Deltagere i One Global Voice Community er enten Nu Skin-kunder eller Brandpartnere, der har indgået en Brandpartneraftale med Nu Skin. Nu Skin ønsker at rådføre sig med dig om forskellige aspekter af virksomheden, herunder, men ikke begrænset til, innovation af forretningsmuligheden, markedsføringsplaner og idéer til nye produkter (»Drøftelser«), hvilket kan kræve, at Nu Skin deler visse fortrolige og beskyttede oplysninger. Drøftelser kan omfatte onlineundersøgelser, e-mailkorrespondance, sms’er, møder, telefonsamtaler eller kommunikation via andre midler eller medier. Andre Brandpartnere eller kunder kan deltage i Drøftelserne. Oplysninger, der gives under Drøftelserne, kan omfatte fortrolige og beskyttede oplysninger, som Nu Skin ved skriftlig aftale har forpligtet sig til at holde strengt fortrolige og kun drøfte med personer, der ligeledes er omfattet af en fortrolighedsaftale, som dækker de pågældende fortrolige oplysninger. Ved at deltage i One Global Voice Community og i Drøftelserne accepterer du at behandle alle sådanne fortrolige og beskyttede oplysninger, uanset hvordan de er indhentet, med den strengeste fortrolighed som nærmere beskrevet nedenfor.
1. »Fortrolige Oplysninger« betyder alle oplysninger, tekniske data eller knowhow, herunder uden begrænsning oplysninger vedrørende forskning, produktplaner, produkter, lanceringsplaner, salgsprognoser, tjenester, markedsføringsplaner, kompensationsplaner, kunder, Brandpartnere (herunder deltagere, der er til stede ved Drøftelser), markeder og markedsføringsplaner, forretningspartnere eller økonomi samt alle andre oplysninger af fortrolig karakter, som videregives under Drøftelser mellem Deltageren og Nu Skin. Nu Skin vil gøre en rimelig indsats for at angive, hvilke oplysninger virksomheden betragter som Fortrolige Oplysninger, men undlader Nu Skin dette, fritager det ikke dig for din forpligtelse til at beskytte sådanne oplysninger, når omstændighederne ved videregivelsen og oplysningernes karakter giver dig grund til at vide, at oplysningerne er fortrolige.
2. (a) Hvis Deltageren er Brandpartner hos Nu Skin, gælder følgende: (i) disse vilkår og betingelser ændrer ikke Brandpartnerens rettigheder eller forpligtelser i henhold til Brandpartneraftalen og Politikker og procedurer, og (ii) accept af disse vilkår og betingelser og deltagelse i Drøftelserne giver ikke Brandpartneren ret til yderligere kompensation eller undtagelser fra Salgskompensationsplanen.
(b) Hvis Deltageren er Medlem hos Nu Skin, ændrer disse vilkår og betingelser ikke Medlemmets rettigheder eller forpligtelser i henhold til Medlemsaftalen.
(c) Du og Nu Skin er enige om, at disse vilkår og betingelser har til formål at beskytte Fortrolige Oplysninger og fremme drøftelser mellem Nu Skin og virksomhedens Brandpartnere og kunder. Disse vilkår og betingelser skaber ikke et ansættelsesforhold mellem dig og Nu Skin. Du vil under ingen omstændigheder blive betragtet som ansat hos Nu Skin, og Nu Skin er ikke forpligtet til at yde dig nogen form for vederlag for din deltagelse i One Global Voice Community.
(d) Du accepterer ikke at markedsføre, kopiere eller bruge nogen af de Fortrolige Oplysninger til andet end det ovenfor angivne formål, navnlig ikke til egen vinding, uden udtrykkeligt skriftligt samtykke fra Nu Skin. Intet i disse vilkår og betingelser har til hensigt at give dig rettigheder til de Fortrolige Oplysninger. Du vil træffe alle rimelige forholdsregler for at beskytte mod uautoriseret brug, offentliggørelse eller videregivelse af de Fortrolige Oplysninger og vil ikke reklamere for eller promovere kommende produkter eller ændringer i Nu Skins forretningsmulighed, før Nu Skin har offentliggjort sådanne oplysninger.
(e) Du accepterer ikke at videregive de Fortrolige Oplysninger og vil straks underrette Nu Skin om enhver uautoriseret besiddelse eller brug af eller ethvert uautoriseret kendskab til de Fortrolige Oplysninger og omgående give Nu Skin alle detaljer om en sådan besiddelse, brug eller et sådant kendskab.
(f) Hvis du under Drøftelserne får kendskab til væsentlig ikke-offentlig information om Nu Skin eller et af dets tilknyttede selskaber, betragtes sådan information ligeledes som Fortrolige Oplysninger. Du må hverken direkte eller via familiemedlemmer eller andre personer eller enheder købe eller sælge værdipapirer i Nu Skin Enterprises, Inc. (herunder optioner og andre afledte værdipapirer) eller foretage dig andet for at opnå personlig fordel af denne information, før informationen er blevet offentlig eller ikke længere er væsentlig. Hvis du endvidere i forbindelse med Drøftelserne får kendskab til væsentlig ikke-offentlig information om en virksomhed, som Nu Skin eller dets tilknyttede selskaber driver forretning med, herunder en kunde eller leverandør til Nu Skin eller dets tilknyttede selskaber, må du ikke handle med denne virksomheds værdipapirer, før informationen er blevet offentlig eller ikke længere er væsentlig.
3. DU ANERKENDER OG ACCEPTERER, AT DIN FORTROLIGHEDSFORPLIGTELSE ER EN VÆSENTLIG FORUDSÆTNING FOR, AT NU SKIN INDGÅR DISSE VILKÅR OG BETINGELSER OG DELTAGER I ONE GLOBAL VOICE COMMUNITY, OG AT NU SKIN LÆGGER DIN FORTROLIGHEDSFORPLIGTELSE TIL GRUND VED VURDERINGEN AF, OM DU KAN FÅ TILLADELSE TIL AT DELTAGE I ONE GLOBAL VOICE COMMUNITY. DU ANERKENDER OG ACCEPTERER, AT HVIS DU ER BRANDPARTNER, OG DU ELLER NOGEN, DER HANDLER PÅ DINE VEGNE, DIREKTE ELLER INDIREKTE VIDEREGIVER FORTROLIGE OPLYSNINGER TIL NOGEN PERSON, KAN NU SKIN EFTER EGET SKØN OPSIGE DIN BRANDPARTNERAFTALE OG DIT DISTRIBUTØRSKAB HOS NU SKIN MED ØJEBLIKKELIG VIRKNING, UANSET BESTEMMELSERNE I BRANDPARTNERAFTALEN.
4. Du accepterer, at alle idéer, udviklinger, forslag eller opfindelser, uanset om de kan patenteres eller ej, som du bidrager med eller drøfter under Drøftelserne, tilhører Nu Skin og kan anvendes af Nu Skin på enhver måde, virksomheden finder passende, uden yderligere vederlag til dig. Hvis du giver Nu Skin oplysninger, herunder, men ikke begrænset til, feedback i form af spørgsmål, anmodninger, holdninger, kommentarer, forslag eller lignende vedrørende indholdet af et Nu Skin-dokument, markedsføringsmateriale, produkter eller Nu Skin-tjenester, anses sådanne oplysninger for ikke at være fortrolige, og Nu Skin har ingen forpligtelser af nogen art med hensyn til sådanne oplysninger og kan frit og uden begrænsning gengive, bruge, videregive og distribuere oplysningerne til andre. Nu Skin kan frit anvende idéer, koncepter, knowhow eller teknikker i sådanne oplysninger til ethvert formål, herunder, men ikke begrænset til, udvikling, fremstilling og markedsføring af produkter, der indarbejder sådan feedback.
5. Du accepterer, at dine forpligtelser i henhold til disse vilkår og betingelser er nødvendige og rimelige for at beskytte Nu Skin og virksomhedens forretning, og du anerkender og accepterer udtrykkeligt, at uautoriseret videregivelse eller brug af de Fortrolige Oplysninger vil påføre Nu Skin betydelig og uoprettelig skade, at økonomisk erstatning ikke vil kunne kompensere tilstrækkeligt for en sådan skade, og at Nu Skin blandt andre retsmidler er berettiget til øjeblikkeligt forbud mod dig og andre foreløbige retsmidler ved enhver overtrædelse af disse vilkår og betingelser, herunder dækning af omkostninger og rimelige advokatsalærer.
6. (a) Nu Skins Brandpartnere og visse kunder kan være underlagt en voldgiftsbestemmelse i en særskilt aftale med Nu Skin. Hvis du har indgået en særskilt aftale med Nu Skin, der indeholder en voldgiftsbestemmelse, afgøres enhver tvist, der udspringer af eller vedrører disse vilkår og betingelser eller din deltagelse i One Global Voice Community, ved voldgift efter den procedure, der er fastsat i den gældende voldgiftsbestemmelse.
(b) Øvrige brugere. Hvis du ikke har indgået en særskilt aftale med en voldgiftsbestemmelse, accepterer du hermed uigenkaldeligt og ubetinget at underkaste dig den eksklusive kompetence for domstolene i staten Utah og de føderale domstole i Amerikas Forenede Stater med sæde i Utah i enhver retssag, der udspringer af eller vedrører disse vilkår og betingelser eller din deltagelse i One Global Voice Community (og accepterer ikke at anlægge sag herom ved andre end disse domstole). Du giver hermed uigenkaldeligt og ubetinget afkald på enhver indsigelse mod, at en sådan retssag behandles ved domstolene i staten Utah, og accepterer ikke ved nogen domstol i staten Utah at gøre gældende, at en sådan retssag er anlagt ved et uhensigtsmæssigt værneting.