Er du der stadig?

FORTSÆT

Tre råd til udvikling af udbytterige forhold

Learn Simple Techniques to Expand any Business

Business Relationships

Forhold... De sørger for, at vi er ved vores fulde fem, og gør, at vi har succes i livet. Den slags forhold vi har, definerer hvem vi er, og hvad vi repræsenterer. De motiverer os til at se de positive sider af livet og tilskynder os til at gøre gode gerninger. Det er de forhold, vi har i livet, som vi sætter vores lid til i nødens stund, når vi er triste eller glade, og når mulighederne byder sig til.

 

Det samme gør sig gældende for forretningsforhold. Et godt netværk og kunsten at opbygge forretningsforbindelser baseret på tillid er det, der adskiller "dem, der har" fra "dem, der ikke har" og succesrige virksomheder fra dem, der fortsat kæmper for at få et ben til jorden. Faktisk er det at kunne og kunsten at netværke og opbygge forhold lige nøjagtigt det, som forretning handler om.

 

Førhen angreb industriens kritikere visse distributørers tilgang til forretningen. De har ofte påpeget den måde, hvorpå nogle misbruger deres personlige forhold til at fremme deres forretningsmål. Dette burde ikke komme som en overraskelse for nogen, da interpersonelle forhold er nogle af de aktiver, vi som mennesker beskytter absolut bedst, og da det, der opfattes som misbrug af et tillidsforhold, ofte kan fremkalde stærke følelsesmæssige reaktioner.

 

Vi kan muligvis ikke ændre tvivlerne og nej-sigernes mening fra den ene dag til den anden, men måske kan vi finde måder, hvorpå vi kan forbedre vores måde at opbygge og vedligeholde forhold på. Her er tre ting, du kan starte med at gøre allerede i dag, og som vil forbedre dine forhold såvel som din evne til at dele den innovative forretningsmulighed og de eksklusive produkter, som Nu Skin kan tilbyde, med andre. 

 

Lev ærligt.

 

Først og fremmest: sæt høje standarder for dig selv. Vær engageret i at gøre tingene etisk og ærligt – ikke blot, når det kommer til forretningsanliggender, men i alt, hvad du foretager dig. Når du lever efter de værdier, du er fortaler for, vil folk lægge mærke til det. 

 

Folk er opmærksomme på den måde, vi klæder os på, taler på og sågar på vores arbejdsetik. Giv dem en grund til at spørge, hvad det er, der gør dig så glad? Giv dem en grund til at spørge, hvad din hemmelighed er, og hvorfor du ser ud til at være yngre, end du er? Hvis du demonstrerer, hvordan du skiller dig ud hver dag, vil de forhold, du får, være udbytterige.

 

Fokus på venskab frem for alt.

 

Derefter skal vi først og fremmest betragte dem, der ikke er en del af Nu Skin familien, som venner, og dernæst som potentielle forretningspartnere. Når det gælder venskaber, er der ikke noget, der hedder øjeblikkelig belønning. Ægte og betydningsfulde forhold kræver tid og kræfter, og det at udvikle dem er en evne, som altid kan raffineres yderligere.

 

Nu skal du bruge dette i den måde, du henvender dig til og skaber forretningsrelationer. Det vil naturligvis kræve tålmodighed - det tager tid at opbygge forhold. Succesfulde forretningsmæssige partnerskaber etableres ikke på ét enkelt møde. Team Elites opbygger ikke deres stærke organisationer på én uge. Det kræver alt sammen tid, forståelse, venlighed, vedholdenhed og engagement. Gør du dit venskab med dine mulige forretningskontakter til din første prioritet, vil dit forhold til dem holde resten af livet.

  

Der findes en uskreven regel om, at venner gør forretninger med venner frem for alt, ikke med fremmede – ingen andre steder er dette mere sandt end i direkte salg. Mange succesrige distributøraftaler påbegyndes, når venner eller familiemedlemmer sammen engagerer sig i forretningen. Men er din ven eller dit familiemedlem ikke interesseret i et forretningsforhold lige nu, så sørg for at vedligeholde jeres forhold uden for forretningsverdenen. Det er måske ikke det rette tidspunkt for dem. Der kan være andre omstændigheder eller anliggender, der hindrer dem. Uanset tilfældet, er jeres personlige forhold langt mere værdifuldt end nogen forretning nogensinde kunne være.

 

Vær vedholdende og tilgængelig.

 

Har du nogensinde været hos lægen, da en lægemiddel- eller forsikringsrepræsentant kom forbi? Hvad gør de? Først og fremmest tager de frokost med til hele kontoret, fordi det er det tidspunkt, hvor personalet har bedst tid til at lytte. Mens de spiser, taler repræsentanten henkastet om småting og lærer personerne ordentligt at kende på et personligt plan. Ved arbejderne så, hvad der sker til slut? Selvfølgelig gør de det, men de er midlertidigt solgt på grund af den lækre gratis mad og den underholdende samtale. Til slut holder repræsentanten en hurtig salgstale og forklarer, hvorfor deres produkter er bedre end andre. Derefter spørger repræsentanten, om der er nogen spørgsmål, uddeler gratis prøver og spørger så, om der er nogen umiddelbar interesse eller spørgsmål. Til dette svarer kontorpersonalet sandsynligvis, at de gerne vil afprøve prøverne, undersøge produktet nærmere og lave en opfølgning om et par uger. I mange tilfælde arbejder disse repræsentanter i månedsvis eller sågar årevis for at etablere et forhold uden at sælge noget. Men når først salget er i hus, holder mange kontorer sig til den samme salgsrepræsentant resten af livet.

 

Minder din tilgang om repræsentantens tilgang? Er du ærlig omkring din hensigt, og hvad du repræsenterer, eller føler du, at du er nødt til at pynte på sandheden for at fange nogens interesse? Ser dine kontakter ud til at kede sig eller er de interesserede i at høre, hvad du har at sige? Giver du dem tilstrækkelig tid til at undersøge vores forretning og produkter? Følger du op for at besvare spørgsmål eller tage hånd om bekymringer? Hvis ikke, bør du måske revurdere den måde, du kører din forretning på – husk på, at tid og vedholdenhed ofte er nødvendigt for at udvikle og rekruttere engagerede medlemmer til dit team og for at skabe langtidsholdbar succes.

 

Når alt kommer til alt, er den bedste indikator for din succes som Nu Skin distributør kvaliteten af dine forhold. Opbygning af forhold er en nødvendig ingrediens i et succesrigt og lykkeligt liv. Når du tager dig tid til at danne stærkere og mere holdbare forhold, kan du se storartede resultater i din forretning.